Hvorfor Welsh Corgi Pembroke

Min kærlighed til Welsh Corgi Pembroke racen stammer helt tilbage til min barndom. Jeg havde, efter lang tids plagen, fået lov til at få en hund. Det var stort. Min mor var frygtelig bange for hunde, så hvordan jeg fik hende overtalt er stadig en gåde. Men overtalt blev hun. Jeg fik lov til at få en lille hund.

 

Valget faldt på Corgien. Jeg havde set en Walt Disney film, som hed "Little Lost Dog". Den handlede om en lille Corgi, som blev væk fra sin familie. Jeg var helt sikker. Det skulle være sådan en. Nu var Corgien ikke den nemmeste hund at få fat på i 70'erne og internettet var endnu ikke opfundet. Alle aviser blev pløjet igennem og endelig var der en annonce. Vi skulle have vores første hund.

 

Vi fik ham fra en kennel på Møn, ejet at Hanne og Thorkild Eiken. Han var en fantastisk hund og blev kaldt Teifi efter en flod i Wales. Han og jeg var altid sammen og han var min bedste ven. Vi havde ham i 11 forrygende år og han efterlod et kæmpe hul da han døde. Jeg har aldrig været i tvivl om, at når lejligheden bød sig skulle jeg have en Corgi igen.

 

Efter en "tvungen" hundepause fik jeg, i 2011, igen mulighed for at have hund og denne gang skulle det være en Corgi. Efter at have tjekket Corgi klubbens hvalpeliste, fik jeg kontakt til Anett og Kjeld Dideriksen fra Kennel Dideriksen i Haslev på Sjælland. Jeg besøgte kennelen og glæden var stor, da jeg blev godkendt, som hvalpekøber til en lille hanhvalp, Dideriksens Edison.

 

Købet af Edison blev starten på et fantastisk liv med Corgier og flokken er siden blevet udvidet til 3. Spike Magic's Ramasjang aka Kensi og Spike Magic's Belive In Me aka Billie Jean er flyttet ind. 2 fantastiske tæver, som gør hvad de kan for at holde styre på Edison