Udstilling

Hundeudstillinger er blevet en stor del af mit liv med mine hunde. Det startede ret tilfældig. Edisons opdrætter, Kennel Dideriksen,  ville gerne have ham bedømt på en udstilling. Edison blev meldt til Corgi Klubbens udstilling i Gjern.

Smæk fuld af fordomme mødte jeg op i Gjern og som bekendt har man et standpunkt til man tager et nyt. Mine fordomme blev gjort til skamme. Jeg er blevet fuldstændig bidt af at udstille og alt det, det har ført med sig.

Jeg elsker at arbejde med hundene. Og det er et arbejde. Den perfekte hund findes ikke. Alle hunde har, eksteriørmæssigt, gode og dårlige sider. Kunsten er at få det bedste ud af den hund man har. Det er det der for mig gør det super spændende.

Del siden